Bettys fællesspisning
Hver onsdag fra den 23. september inviterer vi til fællesspisning hos Betty Spisehus. Køkkenet sørger for dagens ret, baren er åben, og resten handler egentlig bare om at nyde en hyggelig onsdag aften sammen.
Dagens ret tager udgangspunkt i sæsonens råvarer og serveres family style ved bordene. Vi laver god, hjemmelavet mad, som vi selv ville glæde os til at få serveret på en mørk efterårsdag. Mad, der smager af noget, og som allerhelst skal nydes i godt selskab.
Fællesspisning hos Betty handler netop om det: at samles omkring et godt måltid og hygge sig sammen. Så tag vennerne eller familien under armen, eller kom alene og slå dig ned blandt nye bekendtskaber.
PRAKTISK
Det koster 185 kr. pr. person at deltage. Der kan tilkøbes dessert og kaffe for 65 kr.
Ankom kl. 17.30-18.30. Køkkenet præsenterer aftenens menu kl. 18.30.
Du kan reservere din plads online eller ved at kontakte os på +45 31 11 32 50 eller booking@bettygilleleje.dk.


